Fra chilenske indianere til self-tracking

”Må jeg følge med dig rundt på dit indkøb?” spørger Dorthe Brogård Kristensen, når hun standser folk i de forskellige supermarkeder i de her dage. Hun er optaget af, hvilken rolle tal og mærkningsordninger spiller, når vi handler ind. Antropologen fra Syddansk Universitet startede ud hos indianerne i Chile, hvis shamaner sagtens kan sammenlignes med danske kost-guruer, og nu studerer hun self-tracking og sundhed’isme.


Mai Møller Christensen
12/02/2013

Selv er hun med egne ord ”nok lidt konservativ”, når det kommer til mad, og ”har alt for lidt selvdisciplin” til at føre dagens løberesultater fra telefonen over i et Excel-ark, så man kan se udviklingen i puls, distance og tempo dag for dag.

Til gengæld bruger lektor Dorthe Brogård Kristensen fra Syddansk Universitet i Odense alle sine forskningstimer på at se, hvordan andre tager de moderne tendenser og teknologier inden for mad og motion til sig. Hvordan vi tænker på kroppen. Hvordan vi fylder vores indkøbskurv. Hvordan vi disciplinerer os selv. Hvordan vi måler os selv. Hvordan vi tilbeder og tilstræber og forguder og forandrer begrebet ”sundhed”.

Sundhed fylder enormt meget i vores samfund, og der hersker i tiden den her neoliberale holdning med, at man skal tage skeen i egen hånd. Myndighederne udstikker nogle overordnede påbud, som for eksempel at man skal spise seks stykker frugt og grønt om dagen og drikke en halv liter mælk, men det giver ikke folk nok. Mange i dag vil helst sidde med en diætist, som kan skræddersy et kostprogram til én. Man er meget optaget af at få noget, der passer lige netop til en selv og af selv at kunne mærke, at det er godt for en. At det føles rigtigt, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Da hun i sluthalvfemserne læste antropologi, faldt hendes valg af specialeemne på de medicinske traditioner hos Chiles indianerstammer. Hun rejste dertil, og Chile gav hende tre uforglemmelige år, hvor hun boede der fast og var forskningsmæssigt tilknyttet Universidad de la Frontera i byen Temuco i det sydlige Chile. Men hun drog også hjem med en indsigt i chilenernes livsindstilling og sundhedsforvaltning, som hun i høj grad bruger i sin forskning af danske forhold i dag.

Sidst jeg var i Chile, lavede jeg en analyse af, hvordan folk bruger forskellige typer medicin. Jeg sad på et hospital, og så sad jeg hos de alternative, som er de traditionelle healere - shamanerne. Jeg synes, der er mange ligheder mellem de indianske shamaner og de danske kostguruer. Retorikken er begge steder, at man har en mission her i livet, og at man har oplevet ting på egen krop, der gør, at man kan hjælpe andre folk til at få et bedre liv, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Hjemvendt fra Chile fik hun en post.doc-stilling på Syddansk Universitet fra 2008, blev adjunkt i 2010 og lektor i 2013. Sundhed blev det gennemgående tema i hendes forskning, og det spænder lige fra Fødevarestyrelsens rolle i år 2013 til teknologiske gadgets, der kan måle skridt og søvnrytmer.

Særligt har begrebet ”healthbranding” fyldt meget på Dorthe Brogård Kristensens skrivebord. I samarbejde med professor Søren Askegaard og Klaus Grunert fra Århus Handelsskole undersøgte hun fra 2008 til 2011 den rolle, branding spiller i forbrugernes bevidsthed. Da bogen ”Kernesund Familie” i 2007 sendte chokbølger gennem hele sundhedsdanmark, fordi en ganske almindelig families erfaringer trumfede myndighedernes kostråd, var det netop, mens Dorthe Brogård Kristensen samlede data ind om healthbranding. Interesseret fulgte hun med i, hvordan bogens budskaber om at droppe mælk, gluten og sukker og dermed blive en række sygdomme kvit, nærmest endte som en folkelig opstand mod myndighederne.

Der opstod en strid mellem bogens forfattere og Fødevarestyrelsen, der faktisk gik ud og advarede mod bogen. Styrelsen sagde, at det kunne være farligt for børn under tre år at erstatte komælk med ris- eller sojamælk – sådan som bogen opfordrede til det. Men mange folk sympatiserede med Kernesund Familie og mente, at der var en eller anden uheldig alliance mellem regeringen og landbruget. At det med at vi skulle drikke en halv liter mælk om dagen ikke havde grobund i at det skulle være sundere, men af hensyn til mælkeproducenterne, fordi man kan få kalk på så mange andre måder, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Rismælk, paleo og seks om dagen

Hun endte med at skrive en artikel om Kernesund Familie-striden, som handlede om, hvordan der er en stigende skepsis over for fødevareindustrien og de offentlige myndigheder.

Der er jo to former for kritik i det her. Den ene handler om fødevareindustriens rolle i forhold til folkesundheden, og den anden er det, at forbrugerne kan finde på at vende fødevarestyrelsen ryggen og sætte sin lid til en families helt personlige erfaringer i stedet for. Det går hånd i hånd med den stigende individualisering i samfundet og det med selv at finde ud af, hvad der er godt for dig og din krop. Man kunne kalde Kernesund Familie-episoden for en slags forbrugerbevægelse, der var med til at vise konturerne af den dagsorden, som myndighederne og firmaerne nok i fremtiden skal forholde sig til, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Flere af de forbrugere, hun interviewede, havde droppet mælken efter at have læst bogen, og i kølvandet kom der også i stigende grad soyamælk og rismælk i supermarkederne, ligesom Arla udviklede en laktosefri mælk.

Lige får tiden går hele Danmark til gengæld amok i ”paleo style”, og bølgen med stenaldermad er tydelig, når Dorthe Brogård Kristensen går rundt i supermarkederne og samler data ind til sit aktuelle forskningsprojekt. Hun er ved at undersøge, hvor meget tal fylder i vores madvaner i dag, og hvilken indflydelse Sundhedsstyrelsens tal-kampagner som ”Seks om dagen” og ”1/2 liter mælk” har på os.

Det kan godt være, Chile er eksotisk, men et sted som eksempelvis Bilka er mindst lige så eksotisk. Jeg går rundt ude blandt de handlende og observerer deres indkøbsvaner. Jeg spørger en, om jeg må følge med ham eller hende rundt på indkøbet, og undervejs fortæller personen om baggrunden for at vælge hver enkelt vare. Om det for eksempel er fedtindholdet eller brandet eller prisen, der afgør, hvilken mælk de tager, forklarer Dorthe Brogård Kristensen.

Ret hurtigt kunne hun konstatere, at Sundhedsstyrelsens tal ikke er de eneste tal, forbrugerne forholder sig til på indkøbsturen. Faktisk befinder mange sig i et vildnis af komplicerede tal, som de skal forholde sig til undervejs.

Tal fylder afsindigt meget i fødevarevalget i dag. Jeg snakkede med en ældre dame, som havde en tabel med fra sin diætist og stod og tjekkede tallene for hver eneste vare. Hun vejede pris og sundhedsværdi op mod hinanden, fordi hun gerne ville spise sundt, men jo også kun havde sin folkepension at råde over. ”Nej, hvor er det svært”, sagde hun, og jeg svarede, at det kunne jeg da godt nok godt forstå. Hun kunne ikke overskue det. Det er ret interessant, så meget energi folk lægger i at prøve at regne ud, hvad der er godt for dem og få det til at passe ind i hverdagen, siger Dorthe Brogård Kristensen.

McDonalds må ikke være sund

En anden tendens, hun har bidt mærke i, er alle de mange mennesker, der er på kure og diæter. De må også tit have lommeregneren frem på mobilen. Varedeklarationernes små tal er for mange stadig svært stof, men ikke noget man kan se bort fra i en sundhedsfikseret 2013-dagligdag.

Jeg er også blevet overrasket over, at så mange har en detaljeret specialviden om fødevarer. De er ude at købe ind til et besøg af deres niece, som har diabetes, eller en veninde med glutenallergi, og de ved præcis, hvad de skal købe. De ved lige præcis, at Bilka har en glutenfri kransekage, eller at Cocio laver en sukkerfri drik. Det synes jeg er ret interessant, og det var ikke så iøjnefaldende, da jeg lavede en lignende undersøgelse for fem år siden.

En moderne forbruger er altså både ude for at købe ind, så det er skræddersyet til én selv, men har også kompetencer til at handle ind, så det passer specifikt til særlige madvarehensyn i omgangskredsen. Samtidig sætter de, der ikke handler sundt eller velovervejet, også sig selv i skammekrogen.

Tydeligt hos forbrugerne i Bilka er det, at de forskellige brands er i et hierarki alt efter, hvilke mærker og producenter man har mest tillid til. Og brandinglogikken er, at ”småt er godt”. Jo større producenterne er, jo mindre tillid har forbrugeren til, at de laver noget, som er sundt, miljøvenligt og eksklusivt.

Jo tættere et mærke er på forbrugeren, og jo mindre det er, jo bedre og mere tillidsvækkende er det. Det har jeg kunnet konkludere. Store brands som Arla og Kelloggs er længere nede på ranglisten. At en familie så spiser Kelloggs alligevel, fordi man synes det smager godt, på grund af vaner, eller fordi man er kommet til at købe det, det er noget andet. De store er langt fra udelukket, men de rangerer ikke lige så højt, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Jeg kan også konstatere en udbredt skepsis over for, når nogle klassisk ”usunde” brands forsøger at komme med på sundhedsbølgen. McDonalds med sine salater for eksempel. Den er svær at få igennem hos forbrugeren, for der synes at være sådan noget med, at ”de steder går man da hen for at synde”. Ikke for at leve sundt. Der kommer kludder i kategorierne.

Søvn og motion i måleskema

Inden for healthbranding og kampagne-projektet arbejder Dorthe Brogård Kristensen i sit aktuelle projekt især med ”actor network theory”, der handler om at undersøge alle de forskellige aktører, netværk og fortællinger, der opstår omkring forbrugeren. Hun ser på kampagnen ”6 om dagen” i en kvalitativ undersøgelse, som følger oversættelserne af tal i sundhed – fra forskningen over formidlingsinstitutioner og ned til den enkelte borger.

Formålet er at belyse, hvilke konsekvenser tal i sundhedskommunikation fører med sig. Hvordan virker det på os, når vi får at vide, at netop ”30 minutters motion” eller ”6 stykker frugt eller grønt” er det rigtige for os? Dorthe Brogård Kristensen ser på, hvordan tal påvirker befolkningens måde at forstå forebyggende sundhedskommunikation og handle på den.

Ellers er hun optaget af begrebet ”healthism”, eller på dansk ”sundhedisme”, et begreb som blev introduceret af den amerikanske økonom Robert Crawford i 1980. Han mener, at ideologien om sundhed går hånd i hånd med en politisk ideologi. Og han ser her en sammenkobling mellem den neoliberale ideologi og forestillingen om, at sundhed er et privat og individuelt anliggende. Sundhed blev herved en form for superværdi og en metafor for alt, hvad der er godt i livet. Noget, man tror på, og som kan få folk til at optimere deres egen sundhed og dermed deres eget liv.

Oprindelig var jeg som antropologistuderende meget interesseret i religion, og i dag er der faktisk mange paralleller mellem religion og sundhed. Det danske samfund er selvfølgelig meget anderledes end det amerikanske, fordi vi har velfærdsstaten, men den der idé om at vi skal forvalte vores egen sundhed, og at sundhed i høj grad er et individuelt og moralsk anliggende, lever i bedste velgående, siger hun.

En moderne måde at forvalte det på kan være at bruge self-tracking, hvor man konstant måler sig selv og lader sig motivere af at se sine fremskridt i et skema. Sammen med kollegaen Mathias Bode har Dorthe Brogård Kristensen undersøgt fænomenet self-tracking, i form af trackingværktøjer som Endomondo og mobiltelefoner. Mad blev skemalagt. Motion blev noteret. Søvn og vægt blev målt hver eneste dag – og nat. Kilometre, kalorier og kilo blev noteret ind i skemaer, så der kunne laves grafer og målinger, og det hele kunne man vælge at præsentere på sociale medier. Med udgangspunkt i gruppen Quantify Self, hvor selftrackere mødtes for at erfaringsudveksle, lavede Dorthe Brogård Kristensen en række kvalitative interviews med medlemmerne. Målet er på sigt at arbejde videre med denne problemstilling ved at se på, hvordan den almindelige dansker bruger teknologier til at til at måle og optimere sin sundhed.

Det, vi kommer fra

Det er ret interessant, hvor mange teknologier folk bruger i dag. Brugen af teknologier, specielt smartphone, har ændret folks liv. Så downloader man en eller anden applikation, så man kan se sine kondital, søvnrytme, humør og puls, og man bruger Endomondo og ved præcis, hvor mange minutter man bruger på at løbe 10 kilometer, siger Dorthe Brogård Kristensen.

De nye teknologier bliver meget styrende, fordi man mener, at man har fundet en måde at lære noget om sig selv på og få indsigt i forskellige sammenhænge, der viser, hvordan ens krop fungerer. Hvor mange gram man kan tabe sig per dag, hvis man løber 10 kilometer og spiser en bestemt diæt. Eller hvilke ting i dagligdagen, der nedsætter søvnkvaliteten. Samtidig motiveres man til at sætte nogle konkrete mål. Man skal løbe X antal kilometer, for at det har været en god uge, og så handler det meget om kontrol. Om at kunne styre sit liv, på godt og ondt. Det bliver lidt neurotisk, fordi man bliver meget, meget optaget af sine egne målinger hele tiden. Der opstår en form for dobbeltgænger, et digitalt selv, der er mindst lige så vigtigt, som det selv, der er af kød og blod, siger Dorthe Brogård Kristensen.

Self-tracking er sandsynligvis ikke det, de har mest af i Chile, men netop Chile håber forskeren på at komme tilbage til i 2014. Selv om man umiddelbart ikke skulle tro, at der er paralleller mellem self-tracking og shamanisme, er der dog ligheder.

- Blandt andet en søgen efter en kerne, et eget ståsted, en indsigt i, hvem man selv er, og hvad man kommer fra. Her har indianerne nogle spændende traditioner, hvor de forsøger at forstå mennesket og dets problemer i forhold til historien og de fysiske omgivelser. Det går tilbage til en gammel fortælletradition og giver nogle meget righoldige fortolkninger af, hvad det menneske er. Og ikke overraskende har de traditioner vundet indpas specielt blandt moderne byboere, der søger efter et ståsted i et moderne forbrugersamfund som det chilenske, siger Dorthe Brogård Kristensen.