Vi er alle rygere

Tobak er en meget central del af vores kultur - rygning er derfor også en symbolsk aktivitet. Og rygeprodukter rammer dybt ned i det moderne menneskes identitet.



"Der er aldrig kommet en moralist ud af en storryger, en alkoholiker eller en narkoman"

 

Hvad havde eksistentialismen været uden cigaretten? Eller amerikansk film, for den sags skyld! Forestil dig Casablanca uden cigaretter – nej, vel? Freudiansk drømmetydning havde vist heller ikke været det samme uden cigaren! 

Tobak er en meget central del af vores kulturhistorie, om end ikke altid i den mest pæne og veltilpassede afdeling. Rygning er derfor også andet og mere end inhalering af giftige stoffer – rygning er en symbolsk aktivitet. Og som det er tilfældet med de fleste rusmidler hænger også rygningens magi sammen med, at det er farligt. En fascinerende dobbelthed af livsnydelse og dødsdrift, som moralister aldrig lærer at forstå. 

No Smoking - svaret på det menneskelige vilkår

De seneste år har korstoget mod tobakken stillet rygerne overfor eksistentielle valg af Sartreske dimensioner. I den sociale kontekst er rygeren spændt op imellem to modsætninger: Omgivelsernes FORBUD og sin egen LYST. 
Rygeren kan således betragtes som selve indbegrebet af det menneskelige vilkår i ethvert samfund. Individets iboende trang til bare at følge sine lyster vil nødvendigvis komme i konflikt med kulturens krav om overholdelse af fællesskabets regler og konventioner. Det er det, Freud kalder realitetsprincippet – og det er faktisk heller ikke rigtig til at komme uden om. 

Det er eksempelvis også ”kulturens byrde”, at en ryger i dag ikke længere kan realisere sin tobakshunger, hvor og når han har lyst. Vi havde engang en såkaldt rygerkultur, hvor folk røg overalt, og hvis der var nogen, som ikke kunne tåle røgen, måtte de gå et andet sted hen. I dag har vi derimod en ikke-ryger kultur, hvor tobak er dæmoniseret, og som ryger er man derfor tvunget til at lade være med at ryge i mange situationer, selvom man har en brændende lyst. 
At stå udenfor den dominerende kultur afføder altid to typiske reaktionsmønstre: Enten skammer man sig, og vil gøre alt for at tilpasse sig – eller også bliver man rebelsk og vil allerhelst give det formynderiske system ”fuck-fingeren”. 

Eksistentielle dilemmaer er også markeder

Rygerens eksistentielle dilemma er samtidig et marked - for tyggegummi, skråtobak, tobakspastiller og en hel industri af hjælpemidler, som kan gøre det samfundsmæssige liv lettere. Disse substitutter, som udmærker sig ved, at der ikke skal ild i dem, så der kommer røg ud, gør det muligt for rygeren at være til stede i fællesskabet med sin last. 

Tobakssubstitutterne kan hjælpe rygeren med at opføre sig i overensstemmelse med den dominerende kulturs normer. Men samtidig reproducerer de også det problem, som de skal løse, fordi de jo netop kun hjælper rygeren til at skjule sin last for omverdenen – de helbreder ikke selve afhængigheden. 
Når rygeren står der med sin ”tobakspastil”, ved han derfor også inderst inde med sig selv, at han snyder. At han i virkeligheden ”ryger” alle de politisk korrekte spidsborgere lige ud i ansigtet – de ved det bare ikke. De kan nemlig ikke se det. Det lille nummer kan man - alt efter temperament – enten være lidt flov over eller synes er ret morsomt. Erstatningsprodukterne rummer derfor muligheder for ikke kun at understøtte den skamfulde, tilpasningsvenlige identitet (som er den, de fleste appellerer til i deres markedsføring), men også den rebelske, ”fuck you” identitet. 

En eksemplarisk firkant

Rygerens eksistentielle grundvilkår kan opsummeres i nedenstående model. Den semiotiske Firkant, som afbilder betydningspotentialet i et begreb eller et fænomen, er udviklet af lingvisten Algirdas Greimas, der mente, at al betydning kommer i stand gennem forskellige former for modsætninger.

Rygeren er spændt op imellem en grundlæggende modsætning mellem LYSTEN og FORBUDDET. Et substitut for tobakken, som fx No Smoking fra Mac Baren, kan løse rygerens dilemma, og den semiotiske firkant viser de to identiteter, der kan knyttes til brugen af et sådant produkt. 

Forbruget af No Smoking kan være drevet af et fromt og velafrettet ønske om at tilpasse sig omgivelsernes normer og underlægge sig forbuddet ved at styre sin lyst til at ryge ved hjælp af tobakssubstituttet - det er de såkaldt pæne menneskers position (blå). 

Men produktet giver faktisk også mulighed for, at rygeren kan konstruere en rebelsk identitet under dække af sin tilsyneladende tilpasning ved at se brugen af tobakssubstituttet som et oprør mod forbuddet, hvor han snyder systemet med en smart tobak, der ikke ryger, og som det derfor ikke kan opdage. I denne (selv)forståelse giver rygeren ikke afkald på sin lyst, men dyrker den blot i det skjulte, mens ”systemet” tror, at det har knækket ham.
Det geniale ved produktet er netop, at det både kan understøtte lysten og forbuddet, altså at det kan ligge i den tilpassede – såvel som i den rebelske position. Det har med andre ord to målgrupper og derfor også mange strenge at spille på – oftest appellerer denne type produkter dog kun til den pæne, autoritetstro identitet.

I No Smokings logodesign afspejler denne dobbelthed sig imidlertid (bevidst eller ubevidst), da logoets ikonicitet netop efterligner ”systemets” påbudstavler og dermed kulturens løftede pegefinger, samtidig med at produktet er et middel til både at efterleve forbuddene og til at ”omgå” dem.

Rygeforbuddet har medført en markant stigning i røgfrie tobaksprodukter. Også tobaksfabrikanten Mac Baren fra Svendborg er gået ind på det røgfrie marked med tobakspastillen No Smoking.

Er man en totalt blank ikke-ryger, er Richard Kleins ”Det sublime sug” en ren dannelsesrejse, som netop beskriver, hvordan cigaretten siden introduktionen i Europa har været tæt knyttet til det forbudte, det farlige og døden, men også til det forfinede, til nydelse og til store tanker. Cigaretten er født med oprør i sig – det går helt tilbage til den amerikanske uafhængighedskrig, som blev finansieret via handel med tobak fra Virginia. Derfor har forbud ofte den stik modsatte virkning på cigaretrygere, hævder Klein, selve forbuddet kan ligefrem være et incitament til at ryge.

Litteratur

Algirdas Julius Greimas: Structural Semantics: An Attempt at Method, 1983, University of Nebraska PressRichard Klein: Det sublime sug, Gyldendal 1995