Artikler

Aesop – et fabelagtigt fabulerende brand

Beauty-brandet Aesop praktiserer overskudsagtig brand management –styret med løs hånd og et fast blik.

Lyd er design

”Jeg har ikke brug for at være kunstner, jeg laver håndværk.” Birgitte Rode siger tingene, som de er. Og det gjorde hun også på DesignTrade messen i Bella Centret, hvor hun talte om lyddesign, lydbranding og lydens værdi for danske virksomheder.

Spil skak med dine stakeholdere på sociale medier

De sociale medier handler om dialog, men alt for mange virksomheder hænger fast i envejskommunikationsmodeller

Fjer og voks er vejen til brand forståelse

Deltagerne ved CBS multi-sensory sculpting workshop fik hænderne dybt ned i modellervoksen, da de i grupper skulle udforme ideelle brandoplevelser af ting som fjer, voks og perler.

Lydbranding litteratur

Her finder du databasen til lydbranding litteratur.

Et møde med symbolerne backstage (Murray Seminar)

Vi ved alle sammen godt, at et æble, som der er bidt af, betyder et eftertragtet IT-produkt. Men hvad er det med de symboler, og hvordan kan man som virksomhed bruge dem i sin branding? Det gav den amerikanske marketingforsker Jeff Murray sit bud på i København.

Glem alt om teknologi og marketing

Innovativ branding handler hverken om mindshare eller om funktionalitet – men om kulturforståelse. Det mener i hvert fald den amerikanske brandingforsker Douglas Holt, som synes at vores forestillinger om innovation i den grad trænger til innovation.

Inteluenza - om en sound signatur syge

Det er efterhånden ret almindeligt, at logoer ledsages af lyd – nogle gange kan lyden alene endda fremmane logoet på nethinden, og så er der tale om en sound signatur med optimal associationseffekt. Den gode sound signatur er kendetegnet ved ’de tre k’er: Klar, kort og kantet.

Den ægte vare er det nye sort

Hulemandskost, barfodsløb, Bonderøvsfjernsyn, ur-yoga, boliviansk lamauld og øl fra stadigt mere mikroskopiske bryggerier – der står autenticitet med store bogstaver hen over alt, hvad der er hipt forbrug i dag.

Retorik og reklame

Når forbrugerne ikke kan tvinges til at læse reklametekster, og når de heller ikke rigtigt gider, er man nødt til at svinge den retoriske gulerod.

Man tror det er løgn

Resumé af: Open versus closed advertising texts and interpretive communities

Af: Natalia Yannopoulou, University of Warwick og Richard Elliott, University of Bath

International Journal of Advertising, 27(1), 2008

Forbrug af oplevelser - oplevelser af forbrug

Vi lever i en glædesløs økonomi, hvor vi ikke bliver lykkelige af konkret, nytteorienteret forbrug. Derfor skal forbruget være en oplevelse. Problemet er bare, at oplevelser ikke er noget, man kan købe sig til.

Kunst & Kommers

Æstetiseringen af hverdagen er ét af de helt centrale træk ved det postmoderne forbrugersamfund. Og denne nedbrydning af grænserne mellem kunst og forbrug er også vigtig for marketing.

Hvad kan en ekstern sparringspartner gøre for produktudviklingen?

Ekstern hjælp til nye ideer?

Kunstneren og brandet

Kunst og branding har meget til fælles. Men dialogen mellem de to besværliggøres noget af, at kunst og kommers i vores kultur opfattes som to helt adskilte domæner med vidt forskellige værdier. Det har i den grad været en hæmsko for at lære af de måder, som kunstnere anvender brands og branding på.

Når reklamen har flere betydninger

Resumé af: Meaning matters – polysemy in advertising,

Stefano Puntoni, Jonathan E. Schroeder and Mark Ritson

Journal of Advertising, vol 39, no. 2 (Summer 2010)

Mad og sundhed: Fra diskurser til segmenter

Hvilke forbrugersegmenter kan der udledes på baggrund af den etnografiske undersøgelse?

Sundhed blandt danske forbrugere

Aldrig har der været så mange opskrifter på, hvad der er sundt og usundt. Hvordan navigerer den moderne forbruger i dette kaos?

Balladen med de kreative

Resumé af artiklen: The trouble with creatives: negotiating creative identity in advertising agencies.

Af Chris Hackley, Royal Halloway, University of London og Arthur J. Kover, Fordham Graduate Business School

International Journal of Advertising (2007), 26 (1), pp. 63-78.

Antropologerne kommer!

Proctor & Gamble gør det. Intel og Eastman Kodak gør det… de antropologiske og etnografiske metoder har holdt deres indtog i brandingens og brandforskningens forunderlige verden.

Balladen med branding

Branding kan kun foregå i tæt samarbejde med den omgivende kultur – og det er både en styrke og en udfordring

Brand fællesskaber

Et af de begreber inden for brandingteori (og -praksis) i første del af det 21. århundrede, som har haft størst gennemslagskraft, er brand fællesskaber, eller brand communities. Siden begrebet blev introduceret af forbrugerforskerne Albert Muñiz og Thomas O’Guinn i 2001 har det afstedkommet en lang række følgepublikationer og diskussioner i såvel akademiker- som praktikerkredse.

Branding eller kunst?

Branding er en praksis, der både er strategisk og æstetisk - det samme kan i stigende grad siges om kunsten. Og ofte er det slet ikke til at se, hvad der er hvad!

Brandingens grammatik

Virksomheder er som regel kun optaget af ét eneste brand, nemlig deres eget. Forbrugere opererer derimod altid med en hel vifte af potentielle brands. For dem er det enkelte brand altid bare én mulighed blandt en hel masse andre. Jo dygtigere forbruger man er, jo flere muligheder – og brands - har man at spille med. Og selvfølgelig vil rigtige forbrugere gerne vise, at de har nogle brikker at...

Drømmen om ingenting

Oplevelser forstås normalt som underholdning, spænding og udfordringer, men det kan faktisk også være en rigtig god oplevelse at slappe helt af og ikke foretage sig noget som helst.

Causeri om branding

Der er to overordnede tendenser i selvhjælpsbølgen. På den ene side den klassiske ”victimisering”, hvor klienten gøres til offer for stærke kræfter – det være sig inkompetente forældre, en dysfunktionel ægtefælle og familie eller samfund i al almindelighed. På den anden side har vi en nyere og i stigende grad dominerende tendens til ”empowerment”, hvor budskabet ikke er at man er offer, men...

Den oplevede virkelighed: 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis

Kvalitative metoder er ikke en del af den traditionelle erhvervsøkonomiske værktøjskasse – men det kan denne bog være med til at ændre.

Branding til kritiske forbrugere

Den ”symbolske vending” indenfor branding har medført, at forbrugernes relationer til brands er blevet meget komplekse. For at kunne analysere dem har vi derfor været nødt til at udvide den traditionelle erhvervsøkonomiske værktøjskasse med en række redskaber, der er udviklet indenfor helt andre forskningsområder

Er markedsanalyse sund fornuft – eller bare god tone?

Global markedsanalyse er blevet hverdagskost for mange virksomheder. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved relevansen af at undersøge og forstå markeder i alle afkroge af verden. Men der er en stigende erkendelse af, at de traditionelle kvalitative og kvantitative metoder kommer til kort og må suppleres med alternativer.

Forbrug pr. stedfortræder - iøjnefaldende forbrug må ikke blive for direkte

Vi har i de sidste 10 år haft en fødselsrate på 1,8. Det lyder måske ikke af meget, men i europæisk sammenhæng er det helt i top. Alligevel har vi oplevet et sandt baby-forbrugs-boom. Forbruget af børnetøj – også til de helt små babyer - er næsten fordoblet siden år 2000. Og det er ikke, fordi hvide sparkedragter fra tøj og sko pludselig sælger dobbelt så godt – det er de nye livsstilsorienterede...

Forbrugeren som producent - Når varen får den sidste finish gennem forbruget

I de gode, gamle dage anså man varen for at være færdigproduceret, når den forlod samlebåndet og blev kørt ud på lageret. Denne opfattelse er blevet udfordret gennem snart mange år, men det er fortsat svært for mange at forstå, at en vare er meget mere end det færdige produkt.

Historien om, hvordan forbrugeren fik en sjæl

Branding er en slags besjæling af produkter – det er at tage en genstand, som bare er en fysisk, funktionel ting og så få den til at betyde noget for nogen. Det, der karakteriserer brands er netop, at vi føler noget overfor dem. Det kan godt være vi føler afsky – men vi føler noget. Og vi inddrager de besjælede produkter i vores liv - nogen gør det i ekstrem grad.

Forskersparring på frække koncepter

Marketingchef Erik Mønster fra Mac Baren bad Brand Base forskeren Per Østergaard om en vurdering af B.J. Cunningham’s utraditionelle koncept for den nye rulletobak. Og Per var umiddelbart enormt begejstret: ”Det er en meget kreativ løsning og enestående i sin måde at tale til forbrugeren på”. Det handler nemlig ifølge Per Østergaard ikke længere så meget om, hvor mange, der ser en reklame, hvor...

Fra statusræs til det udvidede selv

Forbrugeradfærdsforskningen har løbende udviklet nye teorier i et forsøg på at begribe, hvordan de postmoderne forbrugere skaber deres identitet gennem forbrug. Det store gennembrud kom med Russell Belks begreb om ”et udvidet selv”, der er et identitetsbegreb, som er baseret på forbrug. ”Det udvidede selv" betegner en identitet, der primært kommer til udtryk gennem sine ejendele og sit forbrug....

Hvorfor køber forbrugerne Coca Cola, når de bedst kan lide Pepsi?

Coca Cola kan i modsætning til Pepsi Cola aktivere den præfrontale cortex – derfor er det selvfølgelig Coca, vi vil have!

Hygge artikel

Hyggens kulturelle betydning er et effektivt ”våben”, når mennesker fra forskellige sociale lag og værdipolitisk observans positionerer sig overfor hinanden gennem forbrug

Le Logo!

Resumé af Benoit Heilbrunn: Representation and legitimacy: A semiotic approach to the logo.

In: Semiotics of the Media, State of the Art, Projects, and Perspectives, Winfried Nöth (ed).

En gang røg til branding

I anledning af, at det snart er forbudt at ryge nogen steder fik Brand Base en snak med marketingchef Erik Mønster fra Mac Baren og Per Østergaard fra Syddansk Universitet om tankerne bag det nye rulletobakskoncept, og hvor branding i det hele taget er på vej hen.

Smagsdommernes lange skygge

Mette Strømgård Dalby har en sans for det symboløkonomiske perspektiv, som ikke er voldsomt udbredt blandt kunsthistorikere. Hendes tilgang til design bygger på sociologi, antropologi og semiotik for at indfange tingenes betydning i vores hverdag.

Music in Advertising Commercial Sounds in Media Communication and Other Settings

Edited by Nicolai Graakjær & Christian Jantzen Aalborg University Press, 2009

Vi er alle rygere

Tobak er en meget central del af vores kultur - rygning er derfor også en symbolsk aktivitet. Og rygeprodukter rammer dybt ned i det moderne menneskes identitet.

Når modtagerne gerne vil blande sig

Fortolkning er en vigtig del af fornøjelsen ved at være modtager af kommunikation. Og det er hverken sjovt eller smigrende at blive talt til, som om man ikke kan eller gider tænke.

Når musik får vinger

Det skyldes i høj grad SAS, at Tina Dickow kommer ud og omkring. SAS bringer hende angiveligt frem og tilbage mellem de internationale destinationer, som er vigtige at frekventere, når man, som hun, arbejder på et internationalt gennembrud. Med egne ord er hun ligefrem en ”ivrig, glad og tilfreds bruger af SAS” (www.tinadickow.dk/blogs/min_blog/ ). Men SAS bringer ikke bare Tina Dickow ud og...

Markedsføring gennem online sociale media

Den helt store udfordring ved de sociale medier er, at de er….sociale!

Oplevelser er brugerdrevne

Oplevelser er ikke et behov, som eksterne parter kan dække hos individet, og glæden ved at opleve noget findes på samtlige økonomiske udviklingsstadier. For oplevelser opstår i individets egen psykiske husholdning, mens det interagerer med genstande og andre individer.

Oplevelsesøkonomiens udfordringer til detailhandlen

Oplevelsesøkonomien er over os – og hvad betyder det ude i butikkerne? Først og fremmest aktualiserer oplevelsesøkonomien nogle helt nye elementer ved forbrug, som kræver en revurdering af vores traditionelle forståelse af både forbrugeren og købssituationen.

Kroppen husker som en elefant

Kroppen kan huske, hvilke varer, der skal i indkøbsvognen, og hvilke, der ikke skal – så det er ikke noget, vi behøver at tænke meget over!

Personaliseret storytelling

Følelsesmarkedet er både nyt og gammelt. Nyt, fordi mikroøkonomien først i det seneste årti har fået øjnene op for følelsernes rolle i almindelige beslutningsprocesser. Ældgammelt, fordi markedsføring i mere en hundrede år har handlet om at kommunikere og iscenesætte, så det appellerer til følelserne.

The Sounds of Selling

Oversat af formidlingsleder Judy Hermansen, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet

Tilbage til fremtiden. Et essay om forbrugerforskning.

Med udgivelsen af endnu en af Martin Lindstrøms indflydelsesrige bøger om marketing og forbrugeradfærd – Buyology – er spørgsmålet om, hvordan og hvorfor vi køber bragt kommet på alles læber. Det giver anledning til at reflektere lidt over udviklingen i forbrugeradfærdsforskningen.

Corporate Design – who cares?

Vil vi kommunikere klarere, enklere og smukkere – eller er vi i virkeligheden bare narcissister? Corporate design er i hvert fald et fænomen, der kan bringe sindene i kog. Her er nogle af de problemstillinger, som det typisk bringer op til overfladen.

Som man råber i skoven, får man svar – men hvilke svar?

Vi ved det godt: de metoder og teknikker vi bruger til at skaffe os viden om forbrugerens behov, drømme og adfærd har indflydelse på de resultater, der kommer ud af undersøgelsen. Men hvordan er det lige, at markedsanalyseteknikker påvirker resultatet? Og hvad skal man som virksomhed og markedsanalytiker stille op med den viden?

Den gode vilje

Hvorfor giver folk penge til velgørende organisationer? Og hvorfor vil nogle betale ekstra for et miljørigtigt produkt? En forklaring på godgørenheden er, at mennesket har et basalt ønske om at mærke ”et varmt hjerte” – et emotionelt behov, som modsiger den klassiske økonomis opfattelse af forbrugeren som rationel og nyttemaksimerende. Men får forbrugerne virkelig en oplevelse af ”det varme,...

Historien om hvordan det rene ingenting blev noget

Resumé af artiklen ”How Nothing Became Something: White Space, Rhetoric, History, and Meaning” af John W. Pracejus, G. Douglas Olsen og Thomas C. O’Guinn Meaning.

Publiceret i Journal of Consumer Research, Vol 33. June 2006.

Se det i ørerne

Når der sker noget vigtigt i vores liv, så er der altid musik til: Vi bliver gift, vi bliver døbt og vi bliver begravet til musik. Vi fester til musik, vi slapper af til musik og vi arbejder til musik - så det er ikke så underligt, at smarte handelsfolk for længe siden kom på den idé, at musik måske også kunne sælge varer.

Medieplanlægning kan være både kvantitativ og kvalitativ - og alligevel misse det væsentligste

Ifølge de almindelige planlægningsrutiner er målet med kommunikationen enten kvantitativt (fx at opnå ’awareness’) eller kvalitativt (fx at opnå tilknytning til en særlig livsstil). Men ingen af de to tilgange fokuserer på det, som al kommunikation i bund og grund handler om, nemlig at få modtagernes opmærksomhed. Så måske var det interessant at se lidt nærmere på, hvad opmærksomhed egentlig er...